Beplantning
Rette plante til rette sted. Buske, træer og stauder skal plantes i den rette jordtype og under de rigtige lysforhold for at trives bedst muligt. Med min store erfaring med blandt andet plantesammensætning, kan jeg, uanset om I foretrækker et organiseret eller mere vildt udtryk i haven, udarbejde den perfekte løsning for jer.
Rette plante til rette sted
Oftest står der på planteetiketten en kort beskrivelse med en generel vejledning til de optimale vilkår. Resultatet ses ofte efter 1-2 sæsoner, og derfor kommer den faglige viden i særdeleshed i spil, når der inden plantningen skal vælges hvilke planter som skal bruges. Når der er styr på de konkrete forhold skal der tages højde for plantetidspunktet, som også har en stor betydning. Planter som købes i potte kan i
princippet plantes året rundt, så længe at der ikke er hård frost. Mange planter leveres med klump eller barrodet (uden klump), her gælder der nogle andre regler: Løvfældende buske og træer plantes efter løv fald (oktober/november) og indtil løvspring (april/ maj), stedsegrønne buske og træer skal helst plantes i enten april/ maj eller august/ september, forårsløg lægges bedst igennem efteråret (dog med undtagelser)