Beskæring og udtynding
Beskæring er et håndværk, hvor hver enkelt busk og træ nøje vurderes på forhånd, og det kræver kendskab til de forskellige plantegrupper og deres individuelle foretrukne tidspunkt for beskæring. De fleste kan se når hækken trænger til en grundig barbering, men hvad med frugttræets krone, de storblomstrede roser eller hortensiaerne som blomstrer på sidste år skud?
Beskæring er et håndværk, hvor hver enkelt busk og træ nøje vurderes på forhånd, og det kræver kendskab til de forskellige plantegrupper og deres individuelle foretrukne tidspunkt for beskæring. Et par finurligheder herunder som giver stof til eftertanke inden at saksen sætter i gang.
Frugttræer
Jeg anbefaler at beskære frugttræer i perioden juli-september, omend jeg i praksis også udfører beskæring igennem vinterhalvåret. Ved vinterbeskæring kan der komme mere genvækst/ vandris og træerne er i teorien dårligere til at forsvare sig i december/januar end i f.eks. august/ september.
Blødere
Her menes de træer og buske som ikke tåler en moderat/ hård beskæring i den sene vinter eller tidlige forår. Fælles for dem alle er at de mister saft ved beskæring på de tidspunkter, og derfor bør disse vente til juli-september.
Et par af de kendte planter er birk, ahorn, valnød, morbær, ægte kastanje, solbær, vindrue, kirsebær.
Klematis – tre grupper
Tidligt blomstrende klematis – beskæres efter blomstring i maj/ juni. Remonterende klematis (blomstrer typisk i juni og september), nedskæres i det tidlige forår eller nænsomt efter første blomstring. Sentblomstrende klematis, nedskæres til 20 cm i det tidlige forår, da den ellers kan blive bar i bunden.
Roser – seks grupper
Park-, busk- og historiske roser, klatre- og slyngroser, bunddækkende roser, buketrose, storblomstrede roser, opstammede roser. Traditionelt har det før været på Dronningens Fødselsdag (16. april) eller når Forsythiaen blomster. Min erfaring er med udgangspunkt i den første del af marts måned, dog hvor jeg stadig følger vejrudsigten nøje.
Dem som (næsten) ikke beskæres
Enkelte planter beskæres som hovedregel ikke, med mindre at der er tale om døde grene eller stammer. Andre betragtes næsten som en dødssynd at sætte saksen i – Det er dog ens egen holdning som bør afgøre det i sidste ende. Det kan f.eks. være: – Magnolie, rhododendron, nåletræer, troldnød, abernes skræk, pebertræ, parykbusk, mahonie.
Beskæring i haven
Jeg fælder næsten en tåre, når specielt de store træer skal fældes, men oftest er der tale om en praktisk foranstaltning i form af skygge, risiko for væltning eller tilbygninger. Fælles for både beskæring og fældning er at jeg gerne giver min ærlige mening omkring det, og udfører naturligvis arbejdet efter de faglige principper.